Mand i kraft af kvinden

Hvordan bliver en mand en mand? Altså ikke som ideal betragtet, men sådan helt konkret? Langt det meste i livet formerer sig ukønnet ved simpel celledeling.

At vi er her for at leve i fællesskaber, har jeg aldrig været i tvivl om. Det sanser jeg i hele min eksistens. Jeg ER et fællesskab bestående af 70 trillioner celler der er forbundne i puls og bevægelse. Ja jeg står i fællesskab med alt i dette univers. ALT, hvad der er i mig, er fra stjernestøv!

Dertil kommer, at livet fungerer ved at blive født og dø på alle mulige niveauer. Denne puls, som handler om at forbinde sig – “parre” sig – er helt fundamental for alt levende.

Når kvinden ikke er mandens ejendom

I en verden, hvor kvinden IKKE er mandens ejendom, hvortil der hører en “råderet” til at parre sig med hende efter sit begær – vil det være kvinden som vælger manden til denne parring.

Evolutions-mæssigt er skabes mandlige individer først i cellekolonier, når der er behov for stor variation, f.eks. som følge af ændrede og sværere omstændigheder i omgivelserne. Ellers er ukønnet formering MEGET enklere. Hunnerne skal i det tilfælde søge at parre sig med så mange forskellige mænd som muligt, for at øge mangfoldigheden, og mændene har en eneste mulighed for at komme i betragtning: At bringe sig selv i valgklasse!

Manden eksisterer i kraft af hende

Hele deres eksistens som mænd afhænger af, at hunnen vælger dem. Dette skaber naturligvis en voldsom tiltrækning til det kvindelige. Alle knep gælder så at sige i forhold til at “komme til fadet”. Går det ikke med det søde, går det måske med list eller ved at overfalde…

Hovedsagen er for det mandlige, at blive til en mand, og kvinden sidder med nøglen!

Han er fuldstændig afhængig af hende!

Derfor vil han eje – af angst.

På den baggrund er det måske ingen gåde længere at et patriarki opstår? Ved at “eje” hende køber han sin egen eksistensberettigelse. Det forklarer også den voldsomme jalousi, som mænd kan opleve, når de oplever at en anden mand har parret sig med “deres” kvinde. Den handler om, at de føler, at de er blevet frataget deres “mandighed” – dvs. eksistens-berettigelse.

Når mænd skilles, søger de i øvrigt ofte hurtigst muligt en ny kvinde – hvis de altså kan?

Kvinder derimod tager gerne en pause og nyder friheden.

Hvordan bevæger jeg mig som mand i dette?

Ved at anerkende at det fungerer sådan. Se at jeg er fuldstændigt forbundet med kontakten til det kvindelige. ved at stå ved det og ære det. Hun er min eksistens som mand. Anerkende at jeg vil parre mig med hende. Det er det, jeg er der for: At opløses i mødet.

Et møde i et tempel

Mødet med hende, bliver for mig til et møde i et “tempel”. I templer er der ingen umiddelbar indgang. jeg kan banke på, og det er ikke sikkert at jeg kan finde døren. Den er skjult, og forandrer sig fra gang til gang.

Finder jeg den, har hun ikke sendt bud efter en “håndværker” som lige skal fixe noget. Jeg kan ikke “trænge ind som en kriger”, men bliver inviteret.

I templet  “æres” det kvindelige.

Dette ord: At ære .. er næsten forsvundet ud af vores almindelige sprogbrug. At “ære” betyder “at v…ære der”. Jeg ærer igennem nærvær. Ved at se og sanse i opmærksomhed. Erkende at “jeg” forsvinder i det møde. I stedet træder den bevidste kontakt til det, som er.

Hvis du vil undersøge dette mand som kvinde – så er det måske noget for dig at se på denne hjemmeside? Mahamudrainstitut

Please follow and like us:
20